Restskat ved dødsfald
Restskat ved dødsfald er den skat, afdøde mangler at betale for sin indkomst frem til dødsfaldet. Når en person dør, skal afdødes skat for dødsåret gøres op. Viser opgørelsen, at der er betalt for lidt i skat, bliver restskatten en gæld i dødsboet. Boet hæfter for restskatten, og den skal betales, før den resterende arv kan fordeles til arvingerne.
Hvem betaler afdødes restskat?
Restskat for tiden frem til dødsfaldet er en gæld i dødsboet, og den betales af boets midler, før arven fordeles. Arvingerne hæfter som udgangspunkt ikke personligt for afdødes restskat, så længe boet skiftes korrekt, og gælden afregnes af boet. Sidder længstlevende ægtefælle i uskiftet bo, overtager vedkommende både afdødes aktiver og gæld, herunder en eventuel restskat. Det er Skattestyrelsen, der opgør, om der er restskat eller overskydende skat for dødsåret.
Hvordan opgøres skatten i dødsåret?
Ved dødsfald deles skatten typisk i en mellemperiode (fra årets start til dødsdagen) og en bobeskatningsperiode (fra dødsdagen til boet afsluttes). Mange dødsboer er fritaget for at betale skat af boet, hvis boets aktiver og nettoformue ligger under bestemte grænser, der reguleres årligt. Er boet ikke fritaget, beregnes en samlet skat for boet. Skattestyrelsen sender en opgørelse, der viser, om afdøde har betalt for lidt (restskat) eller for meget (overskydende skat) i forhold til den endelige skat.
Ofte stillede spørgsmål om restskat ved dødsfald
Skal arvingerne selv betale afdødes restskat?
Nej, restskatten er en gæld i dødsboet og betales af boets midler, før arven fordeles. Arvingerne hæfter normalt ikke personligt, når boet skiftes korrekt.
Hvem hjælper med skatten i et dødsbo?
Skattestyrelsen opgør skatten for dødsåret, men en rådgiver eller bobestyrer kan hjælpe med opgørelsen. Karva kan bistå med dødsbobehandlingen fra 9.500 kr.