Arvinger
Arvinger er de personer eller organisationer, der har ret til at modtage arv efter en afdød. Hvem der er arvinger, afgøres af arveloven og et eventuelt testamente. De legale arvinger er livsarvinger, ægtefælle og slægtninge efter arveklasserne, mens testamentariske arvinger er dem, afdøde selv har indsat i sit testamente. En samlever er ikke arving efter loven.
Hvem er arvinger efter loven?
Arveloven inddeler de legale arvinger i tre arveklasser. Første arveklasse er livsarvinger (børn, børnebørn). Ægtefællen arver ved siden af denne klasse og deler typisk arven med afdødes børn. Findes der ingen livsarvinger eller ægtefælle, går arven videre til anden arveklasse (forældre og deres efterkommere) og dernæst tredje arveklasse (bedsteforældre og deres børn). En samlever, stedbørn og venner er ikke arvinger efter loven og skal indsættes i et testamente for at arve.
Kan man selv bestemme sine arvinger?
Ja, men kun inden for den frie del af arven. Har du livsarvinger eller ægtefælle, har de krav på tvangsarv, som udgør en fjerdedel af deres legale arv og ikke kan fjernes. De resterende tre fjerdedele kan du frit testamentere til de arvinger, du selv ønsker, fx en samlever, et barnebarn eller en velgørende organisation.
Hvad sker der, hvis der ingen arvinger er?
Efterlader afdøde hverken livsarvinger, ægtefælle, slægtninge i arveklasserne eller et testamente, tilfalder arven staten. Du kan undgå dette ved at oprette et testamente, hvor du selv bestemmer, hvem der skal være dine arvinger, fx en ven eller en forening, der ligger dig på sinde.
Ofte stillede spørgsmål om arvinger
Er min samlever automatisk arving?
Nej. Samlevende arver ikke efter loven, uanset hvor længe I har boet sammen. Vil I sikre hinanden, skal I oprette et testamente. Hos Karva koster et testamente fra 950 kr.
Hvor mange arvinger kan der være?
Der er ingen øvre grænse. Antallet afhænger af afdødes familie og testamente. Jo flere arvinger, jo vigtigere er en klar boopgørelse og fordeling.