Arveloven
Arveloven er den danske lov, der fastlægger, hvem der arver en afdød person, og hvordan arven fordeles, hvis der ikke er oprettet et testamente. Loven inddeler arvinger i tre arveklasser, sikrer ægtefælle og børn en tvangsarv og giver mulighed for at fravige reglerne med et testamente.
Hvad regulerer arveloven?
Arveloven bestemmer rækkefølgen for, hvem der arver (arveklasserne), hvor stor en del ægtefælle og livsarvinger altid har krav på (tvangsarven), og hvornår en ægtefælle kan sidde i uskiftet bo. Den fastlægger også, hvad der sker, hvis man hverken har arvinger eller testamente, så går arven til staten.
Kan man fravige arveloven?
Ja, i vid udstrækning. Med et testamente kan du selv bestemme over den frie del af din arv, tilgodese en samlever eller velgørenhed og oprette særeje. Du kan dog ikke fjerne tvangsarven til dine livsarvinger og din ægtefælle.
Ofte stillede spørgsmål om arveloven
Hvem arver efter arveloven?
Først dine livsarvinger og ægtefælle (1. arveklasse), dernæst forældre og søskende, og til sidst bedsteforældre og deres børn. Uden arvinger og testamente går arven til staten.
Hvorfor oprette testamente, når arveloven findes?
Fordi arveloven ikke sikrer en samlever og ikke nødvendigvis fordeler din arv, som du ønsker. Med et testamente bestemmer du selv inden for lovens rammer.