Vederlagskrav
Et vederlagskrav er et kompensationskrav mellem ægtefæller ved deling af boet. Det opstår typisk, når den ene ægtefælle har brugt midler fra fællesejet til at forbedre sit eget særeje, eller har forringet fællesejet til fordel for sit særeje. Vederlagskravet skal sikre, at den anden ægtefælle eller boet ikke lider tab, fordi værdier er flyttet mellem formuetyperne. Kravet udlignes ved delingen.
Hvornår opstår et vederlagskrav?
Et vederlagskrav opstår, når der er flyttet værdi på tværs af formuetyperne, så fællesboet er blevet mindre, end det ellers ville være. Klassiske eksempler er, at en ægtefælle har afdraget på sit særejes gæld med fælleseje, har brugt fælleseje til at forbedre særejet, eller har brugt formuen uforsvarligt (for eksempel ved spil eller gaver). Også når særeje er brugt til fordel for fællesboet, kan der opstå et vederlagskrav den anden vej.
Hvordan opgøres og betales et vederlagskrav?
Vederlagskravet opgøres som det beløb, der er flyttet eller forringet, og lægges til den berettigede ægtefælles bodel ved delingen. I praksis betyder det, at den ægtefælle, der har beriget sit særeje på fællesboets bekostning, må udligne forskellen, inden fællesboet deles ligeligt. Det kan være vanskeligt at dokumentere, og derfor er det vigtigt at gemme bilag og kunne vise pengestrømmene mellem særeje og fælleseje gennem ægteskabet.
Ofte stillede spørgsmål om vederlagskrav
Er vederlagskrav og boslodskrav det samme?
Nej. Boslodskravet er kravet på din halvdel af fællesboet. Vederlagskravet er en forudgående korrektion, der flytter værdi tilbage mellem formuetyperne, før fællesboet deles, så delingen bliver retfærdig.
Kan en ægtepagt påvirke vederlagskrav?
Ja. En klar ægtepagt om særeje og brug af midler kan forebygge tvister om vederlagskrav. Hos Karva opretter en jurist en ægtepagt til fast pris fra 2.500 kr.