Forlods udtagelse
Forlods udtagelse er retten til at tage bestemte aktiver eller en bestemt værdi ud af et bo, før resten af formuen deles eller fordeles mellem arvingerne. Forlods udtagelse kan blandt andet ske, når en længstlevende ægtefælle udtager sin egen boslod eller sit eget særeje, eller når visse personlige ejendele eller pensioner holdes uden for delingen. Det, der udtages forlods, indgår ikke i den efterfølgende fordeling.
Hvad betyder forlods udtagelse i et dødsbo?
Når et dødsbo gøres op, skal det først afgøres, hvad der overhovedet skal deles. Forlods udtagelse betyder, at bestemte værdier tages ud først, før resten fordeles. Det kan være den længstlevende ægtefælles egen halvdel af fællesboet (boslod), den længstlevendes særeje eller visse aktiver, der efter loven eller et testamente skal holdes udenfor. Først når disse er udtaget forlods, opgøres den arv, der skal fordeles mellem arvingerne.
Hvad kan tages forlods ud?
Typiske eksempler er den længstlevende ægtefælles boslod og særeje, sædvanligt indbo og personlige genstande samt pensioner og forsikringer, der ofte holdes uden for delingen. Også et boslodskrav eller et vederlagskrav kan i nogle tilfælde dækkes forlods. Hvad der konkret kan udtages forlods, afhænger af formueordningen i ægteskabet, af eventuelle ægtepagter og testamenter og af reglerne i arveloven og lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Ofte stillede spørgsmål om forlods udtagelse
Er forlods udtagelse det samme som arv?
Nej. Forlods udtagelse sker, før arven fordeles, og er det, der i forvejen tilhører den længstlevende eller efter loven skal holdes udenfor. Arven er det, der er tilbage, og som derefter deles mellem arvingerne.
Kan Karva hjælpe med opgørelsen af et dødsbo?
Ja. Karva tilbyder dødsbobehandling fra 9.500 kr., hvor vi blandt andet hjælper med at opgøre, hvad der skal udtages forlods, og hvad der skal fordeles som arv.