Brøkdelssæreje
Et brøkdelssæreje er en form for særeje, hvor kun en bestemt brøkdel af et aktiv er gjort til særeje, mens resten er fælleseje. For eksempel kan en bolig være 60 procent særeje og 40 procent fælleseje. Brøkdelssæreje oprettes i en ægtepagt og bruges ofte, når den ene ægtefælle har skudt en større andel ind i et fælles aktiv.
Hvornår bruges brøkdelssæreje?
Brøkdelssæreje bruges typisk, når ægtefællerne ejer et aktiv sammen, men har bidraget ulige til det. Har den ene for eksempel betalt en stor del af udbetalingen på et hus med arvede eller medbragte midler, kan netop den andel gøres til særeje, mens resten er fælleseje. På den måde sikres et rimeligt udgangspunkt ved en eventuel skilsmisse, uden at hele aktivet tages ud af fællesskabet. Brøkdelssæreje kræver altid en ægtepagt, der tinglyses.
Hvad betyder brøkdelssæreje ved skilsmisse og død?
Ved skilsmisse deles fælleseje ligeligt, mens særeje holdes uden for delingen. Med brøkdelssæreje deles kun den del af aktivet, der er fælleseje, mens særejedelen tilfalder den ægtefælle, der har den. Ved død afhænger virkningen af, om der er tale om fuldstændigt særeje eller skilsmissesæreje, og af et eventuelt testamente. Brøkdelssæreje kan kombineres med andre særejeformer, og det er en god idé at få rådgivning, så ægtepagten passer til netop jeres situation.
Ofte stillede spørgsmål om brøkdelssæreje
Kræver brøkdelssæreje en ægtepagt?
Ja. Brøkdelssæreje skal aftales i en ægtepagt, der underskrives og tinglyses for at være gyldig. Hos Karva opretter vi ægtepagt fra 2.500 kr.
Kan vi vælge præcis, hvor stor en brøkdel der er særeje?
Ja. I aftaler selv brøkdelen i ægtepagten, for eksempel halvdelen eller en tredjedel af et aktiv. Resten forbliver fælleseje.