Andelsbolig ved dødsfald
En andelsbolig ved dødsfald indgår i afdødes dødsbo og behandles efter både arveloven og andelsboligforeningens vedtægter. Andelen er ikke fast ejendom, men en brugsret knyttet til et andelsbevis, og den skal som udgangspunkt enten overtages af en arving med fortrinsret efter vedtægterne eller sælges, så værdien (andelsværdien) indgår i fordelingen mellem arvingerne.
Hvad sker der med andelsboligen, når andelshaveren dør?
Når en andelshaver dør, overgår selve andelen til dødsboet, men retten til at overtage eller sælge styres af foreningens vedtægter. Mange vedtægter giver ægtefælle, samlever eller nære familiemedlemmer fortrinsret til at overtage andelen. Kan eller vil ingen overtage den, sælges andelen efter foreningens ventelisteregler til højst den lovlige maksimalpris, og provenuet indgår i boet. Det er vigtigt tidligt at kontakte bestyrelsen og indhente vedtægterne, da reglerne varierer fra forening til forening.
Kan en samlever blive boende i andelsboligen?
Det afhænger af vedtægterne og af, om samleveren selv er medandelshaver. Mange andelsboligforeninger har bestemmelser om, at en samlever, der har boet i boligen i en periode (ofte to år), har ret til at overtage andelen. Da en samlever ikke arver efter loven, er det vigtigt at sikre den efterladte både gennem foreningens regler, et testamente og eventuelt ved at stå som medandelshaver. Uden disse forholdsregler risikerer en efterladt samlever at skulle fraflytte.
Ofte stillede spørgsmål om andelsbolig ved dødsfald
Arver min samlever vores andelsbolig automatisk?
Nej. En samlever arver ikke efter loven, men kan have fortrinsret til at overtage andelen efter foreningens vedtægter. Et testamente er den sikreste måde at tilgodese en samlever på og kan oprettes hos Karva fra 950 kr.
Hjælper Karva med en andelsbolig i et dødsbo?
Ja. Karva tilbyder dødsbobehandling fra 9.500 kr. og hjælper blandt andet med kontakten til andelsboligforeningen og med overtagelse eller salg af andelen.